Tillæg til din pension

Her kan du læse om de tillæg, der kan udbetales sammen med din månedlige pension. På pensionsoversigten kan du se de tillæg, som indgår i din pensionsordning.

MedlemsMidler

I Afdeling 2 er MedlemsMidler og MedlemsMidler (15 år) og) begge en del af JØP’s basiskapital og står som sikkerhed for JØP’s forpligtelser.

Indtil den 1. september 2018 blev der reserveret 5 % af indbetalinger og overførte beløb til MedlemsMidler og MedlemsMidler (15 år). Fra 1. september 2018 reserveres p.t. 2 % af indbetalinger, indskud og overførsler til MedlemsMidler.

Udbetalingernes størrelse fastsættes som udgangspunkt årligt og kan ændres eller helt bortfalde.

  • MedlemsMidler
    Ved udbetaling af livsvarig alderspension udbetales et ugaranteret tillæg til den livsvarige alderspension, så længe den udbetales.
    Ved udbetaling af pension over en årrække udbetales et ugaranteret tillæg, så længe pensionen bliver udbetalt. Det fremgår af pensionsoversigten. Ved dødsfald eller hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, bliver restbeløbet udbetalt til dit bo som et engangsbeløb.
  • MedlemsMidler (15 år) bliver udbetalt over 15 år som et ugaranteret tillæg til pensionen. Ved dødsfald eller hvis du dør, inden hele beløbet er udbetalt, bliver restbeløbet udbetalt til dit bo som et engangsbeløb, efter fradrag af 40% afgift til staten.

Ved overførsel af pensionsordningen til et andet selskab, indgår begge typer MedlemsMidler i det beløb, vi overfører. Tilsvarende udbetales begge typer MedlemsMidler ved kontant udbetaling af udtrædelsesgodtgørelsen.

Pensionisttillæg

Pensionisttillægget blev udbetalt til pensionister i Afdeling 1, ikke-omtegnet. Pensionsisttillægget var udlodning af egenkapitalen. Tillægget har været fastsat løbende og har til enhver tid kunne ændres og eventuelt helt bortfalde. Pensionisttillægget er udbetalt for sidste gang sammen med pensionen for januar 2019. Pensionisttillægget er herefter bortfaldet.