Alternative investeringer

Alternative investeringer forventes at give højere og mere stabile afkast end traditionelle børsnoterede aktiver, samtidig med at de bidrager til at sprede risikoen på flere investeringer.

Alternative investeringer defineres ofte som modsætningen til traditionelle investeringer som obligationer, aktier og kreditobligationer. Alternative investeringer kan dog også defineres ud fra deres fælles karakteristika:

  • de svinger ikke i takt med de traditionelle investeringer og virker derfor stabiliserende på porteføljens samlede afkast
  • der findes typisk ikke et stort og likvidt marked, hvorfor disse aktiver sædvanligvis giver et merafkast, der kompenserer for dette
  • de enkelte investeringer adskiller sig typisk meget fra hinanden – også inden for samme kategori
  • de kræver ofte en lang investeringshorisont
  • investeringen kræver en del forudgående analyse og typisk en aftale, der kan være juridisk kompliceret
  • der kræves typisk en minimumsinvestering på et tocifret millionbeløb.

JØPs alternative investeringer består overordnet af investering i private equity (kapitalfonde), alternativ kredit, fast ejendom, skov og infrastruktur.

Private equity (kapitalfonde)

En kapitalfond skaber værdi ved at købe sig til bestemmende indflydelse i (ofte unoterede) aktieselskaber og herefter effektivisere organisationen/driften/ledelsen med henblik på senere frasalg eller børsnotering. Andre kapitalfonde fokuserer på at stille risikovillig kapital til rådighed for nystartede virksomheder.

For at sikre en vis spredning foretager JØP som udgangspunkt sine investeringer gennem fonde, der både tager sig af selskabsudvælgelsen og den daglige styring af porteføljen.

Der er tale om både højere afkast- og risikoforventninger til de unoterede selskaber, når der sammenlignes med børsnoterede aktier. Derudover er der tale om illikvide papirer, hvor værdien af investeringen først endeligt kan opgøres, når de underliggende selskaber er solgt.

Alternative kreditinvesteringer

Disse investeringer defineres typisk som kreditinvesteringer, der enten kræver specialviden i forhold til børsnoterede kreditobligationer eller er mindre omsættelige end børsnoterede kreditobligationer.

Investeringsuniverset indeholder fx investering i efterstillet gæld i små og mellemstore virksomheder, misligholdte lån fra virksomheder og privatpersoner, gæld til finansiering af ejendomme og struktureret kredit.

JØP samarbejder med en række forvaltere inden for alternative kreditinvesteringer.

Fast ejendom

Ved ejendomme forstås beboelses- og erhvervsejendomme, byggegrunde mv. Afkastet på investeringer i fast ejendom kommer fra overskud ved udlejning og værdistigninger.

Investeringer i fast ejendom giver en god sikkerhed mod stigende inflation, fordi både lejeindtægterne og ejendomsværdien har tendens til at følge den almindelige pris- og lønudvikling.

JØPs investeringer i fast ejendom sker primært gennem fonde, hvilket sikrer en spredning på både ejendomstyper, lande, verdensdele og risiko. De direkte ejede ejendomme forvaltes i samarbejde med DEAS.

JØP råder over ca. 2.000 lejligheder, hovedsageligt i København og omegn, som udlejes med fortrinsret for pensionskassens medlemmer.

Skov

Skov er en mellemting mellem fast ejendom og aktier men med det specielle kendetegn, at træerne ved den daglige vækst giver en løbende værdiforøgelse. Det kan en langsigtet investor udnytte på det optimale tidspunkt set i forhold til træ- og eventuelt ejendomspriser afhængigt af skovenes beliggenhed, og hvor værdien af træet følger efterspøgslen og prisudviklingen på byggematerialer.

Brand- og stormskader udgør en risiko ved skovdrift, men større skader forekommer sjældent, og herudover er skovene delvist forsikret mod dette. JØP har reduceret risikoen yderligere ved at sprede investeringerne over flere kontinenter, mange regioner og en række forskellige træsorter.

Infrastruktur

Infrastruktur omfatter de fysiske anlæg, som befordrer transport og kommunikation i et samfund, det vil sige veje, jernbaner, rørledninger, elektriske kabler og telefonforbindelser. Aktivklassen skal ses i en udvidet betydning, som også omfatter uddannelse, social- og sundhedsvæsen og anden offentlig service.

Indtægterne fra infrastruktur fremkommer oftest i form af brugerbetaling og afspejler således den generelle aktivitet og prisudvikling.