Derfor stiger prisen på invalidedækningen

Invalidepensionsdækningen er en af grundpillerne i JØP’s pensionsordning.
De seneste år har der desværre været et stigende antal medlemmer, som har fået tildelt invalidepension, enten permanent eller midlertidigt. Derfor må fællesskabet i højere grad end tidligere sætte flere penge af til at kunne betale til de medlemmer, som modtager invalidepension. Hvis der til gengæld bliver udbetalt færre invalidedækninger end forventet, vil medlemmerne nyde godt af lavere priser for invalidedækningen. Over en årrække skal resultatet på "invalideregnskabet" balancere omkring nul.

Hvad indeholder invalidedækningen?

Prisen for en invalidedækning i JØP består af flere elementer. Dels betaler man for den invalidepension, som kan komme til udbetaling, hvis man mister sin evne til at arbejde som jurist eller økonom. Men man betaler også for en præmiefritagelse på sin opsparing til alderspension (og evt. ægtefælle- og børnepension, hvis man har det på sin ordning). I det tilfælde, at man bliver invalid, indbetaler man ikke længere til ordningen og sparer derfor i realiteten ikke selv op mere. Præmiefritagelsen er således en forsikringsdækning, der sørger for at erstatte indbetalingerne, så man opretholder sin alderspension (og evt. ægtefælle- og børnepension) , selvom man ikke selv indbetaler til den mere.

Hvis du vil vide mere om invalidepension.