Pensionskasser får medhold i sag om beskatning af pensionsafkast

I 2010 indførte SKAT en begrænsning af fradragene, når medlemsejede pensionskasser investerede i udenlandske aktier. Begrænsningen medførte dobbeltbeskatning af udenlandske investeringer, hvilket fik flere pensionskasser til at anlægge sag mod SKAT. Landsskatteretten har nu afsagt dom i sagen og erklærer sig enig i, at SKATs praksis var forkert.

For JØP’s medlemmer betyder Landsskatterettens afgørelse, at pensionskassen for perioden 2012-2016 undgår en yderligere beskatning på omkring 55 mio. kr. på udenlandske investeringer.

Landsskatterettens afgørelse har tilsvarende betydning for beskatningen af JØP’s udenlandske investeringer fra 2017 og fremefter.