JØP bygger tagboliger i Aarhus

Udsigten fra tagboligerne over Aarhus by

Der var hyggelig stemning, kolde fadøl og varme pølser, da JØP inviterede til rejsegilde for at markere tilbygningen af nye tagboliger. Ejendommens beboerne havde mulighed for at se byggeriet på tæt hold og samtidig få lidt godt til ganen.


Ejendommene er placeret i Katrinebjerg i det nordlige Aarhus, og i fremtiden vil nye beboerne kunne nyde udsigten over byens tage. Tilbygningen imødekommer den store efterspørgsel på boliger i storbyerne samt kommunens fokus på at optimere byfortætning.

Boligerne henvender sig til en bred beboersammensætning både for blandt andre kørestolsbrugere, såvel som unge og gamle beboer. Der er i alt 12 lejligheder med 2-3 værelser fordelt på 67-90 kvm. - heraf er 6 af boligerne tilgængelige med elevator. Hver bolig har et master bedroom med fuldt integreret skabsvæg samt privat tagterrasse, entré, køkken og stue.

Prisen for leje af boligerne er endnu ikke fastsat, men forventes at lægge på 9500 kr. - 12.000 kr. eksklusiv forbrug pr. måned. Derudover forventes projektet at stå færdigt og være klar til indflytning den 1. marts 2018.