Djøf’erne har opskriften på det lange liv

Hvad enten vi taler kost, rygning, alkohol, motion eller sågar solbadning, er djøferne de rene dydsmønstre. Læg dertil lav arbejdsløshed, høj indkomst og stor indflydelse på eget arbejde, og du har opskriften på et langt liv, der bliver endnu længere i de kommende år, forventer Niels Ploug, direktør for personstatistik i Danmarks Statistik.

Berlingske Tidende har kaldt ham ”repræsentant for den ypperste troværdighed”, og som direktør for personstatistik i Danmarks Statistik kan Niels Ploug og hans medarbejdere i Danmarks Statistik da også dokumentere danskernes adfærd helt ned til den mindste detalje.

Som tidligere forskningschef ved Det Nationale Forskningscenter for velfærd, SFI, har Niels Ploug samtidig en mere end almindelig bred viden om danskernes gøren og laden. Han er ikke i tvivl om, hvorfor akademikere generelt lever 5-6 år længere end folk med grundskolen som højest uddannelse.

- Det handler om livsstil. På alle de parametre, som er vigtige for ens liv, ære og velfærd, scorer akademikere forrygende med djøferne i spidsen. De har det simpelthen godt både fysisk og psykisk, og derfor lever de længere.

Det samlede billede

For at kunne beregne en livsvarig pension skal pensionskasserne bruge pålidelige forudsigelser om udviklingen i levetid, og de tal leverer Niels Ploug og hans folk i samarbejde med DREAM-gruppen. Forudsigelserne kan få din pension til at stige eller falde med mange tusinde kroner, og det ansvar står Niels Ploug gerne på mål for.

- Det er i grunden meget simpelt. Vi baserer vores fremskrivninger på den faktiske udvikling i danskernes levetid, og når vi herefter indregner en lang række forudsætninger om sundhed, dødelighed, befolkningsvækst og meget mere, får vi et samlet billede af udviklingen i levetid.

Hvor sikre kan vi være på, at levetiden stiger i de kommende år?

- Der er altid en usikkerhed. Hvis der inden for de næste ti år kommer en dødelig epidemi eller vi rammer toppen for, hvor gamle mennesker rent fysisk kan blive, så vil middellevetiden stagnere eller falde. Men det vil vores metode tage højde for. Én gang om året kigger vi på, hvordan det er gået i de seneste 12 måneder, og om den konstaterede udvikling i levetiden giver anledning til at justere prognoserne. Så hugger vi det seneste år fra, og lægger et nyt år til i den anden ende, og så har vi et nyt billede. Det ligner i øvrigt til forveksling billedet fra året før, for udviklingen i levetid er meget stabil. Det mest opsigtsvækkende i den seneste prognose er faktisk, at danske kvinder nu for første gang siden finanskrisen i 2008 føder flere børn.

Er udviklingen i levetid virkelig så meget anderledes for akademikere end for resten af befolkningen?

- Det kan man roligt sige. Højtuddannede lever meget længere end andre dele af befolkningen, helt op til 5-6 år længere i gennemsnit i forhold til danskere med grundskolen som højest uddannelse. Og hvis vi inddeler på geografi bliver det endnu mere markant: I de velhavende kommuner i Nordsjælland lever mænd med en akademisk baggrund 10-15 år længere.

 

"Højtuddannede lever meget længere end andre dele af befolkningen"  fortæller Niels Ploug (billede)

Hvad skyldes den store forskel?

- Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at gruppen ”akademikere” kun tæller 7-8 procent af befolkningen. Det overser mange. Vi har at gøre med en stærkt selekteret gruppe i befolkningen, som ikke bare på uddannelse, men også andre adfærdsmæssige parametre gør alle de ting, som er nødvendige for at få et langt liv. De spiser sundere, ryger mindre, drikker mindre og motionere mere. Selv solcremen er de flittigere til at bruge. De gør alt det, som kampagnerne siger, at de skal, og det er jo i grunden ret logisk. Det er jo folk, som er vant til at anvende og tro på viden og videnskab.

Men de har jo også stressende jobs med lange arbejdsdage og stort ansvar?

- Det er i høj grad en myte, at lange arbejdsdage og stort ansvar giver mere stress end ellers. Det er stressende at være uden indflydelse på eget arbejde, men akademikere har på alle niveauer stor indflydelse på deres dagligdag. De får i brede, abstrakte termer at vide af deres chef, at de skal løse en given opgave, og den går de så i gang med at løse ud fra det, de har lært. Ingen dikterer dem, hvordan de skal udføre arbejdet.

- Andre kendte stressfaktorer som sygdom, ledighed, og skiftende job med mange brud, passer også dårligt på billedet af den typiske akademiker. De har tværtimod ofte en lang og ubrudt arbejdskarriere fra studenterjob til pension. Pengeproblemer er heller ikke noget stort issue, hverken når djøferne arbejder eller går på pension – endnu en bekymring mindre, som giver lidt ekstra på levetidskontoen.

Statistikere taler meget om middellevetider og gennemsnit, men generne spiller jo også en stor rolle – og arveanlæg betyder vel mere end rødvin og grillbøffer i lidt for rigelige mængder?

- Genetisk arv spiller bestemt en stor rolle, men det gør adfærden så sandelig også. Nogle har brugt udtrykket: genere lader pistolen, men det er adfærden, der fyrer den af. Du kan godt være genetisk disponeret for højt kolesteroltal og blodtryksproblemer, men hvis du lytter til lægen og tager din kolesterolsænkende medicin eller pillerne mod det høje blodtryk, kan du fjerne fingeren fra aftrækkeren og sandsynligvis leve meget længere end dine forældre. Så på den måde er der ingen undskyldning for at holde igen med pensionsopsparingen.

Mød Niels Ploug og få pensionsråd med hjem

Torsdag den 17. august kan du opleve Niels Ploug i et spændende medlemsarrangement om udviklingen inden for levetid. Han vil komme ind på, hvilke parametre der er medvirkende til, at djøf'ere generelt lever længere, og hvad det betyder for dig.

I forbindelse med arrangementet vil du få mulighed for at tale med pensionsrådgivere og blive skarpere på, hvad længere levealder betyder for din pension.

Tid og sted:
Adresse: Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg
Tid: Kl. 8.30-10.30 (morgenmad fra kl. 8.00).

Tilmelding
Tilmelding til Anne Møgelvang på anm@pplus.nu