Sådan forvalter vi vores ejendomme

Sådan forvalter vi vores ejendomme

Vores mission i JØP er at sikre vores 55.000 medlemmer den bedst mulige pension. Det gør vi med ansvarlige investeringer, også når vi investerer i ejendomme.

Senest har vi sammen med DIP og PFA købt seks ejendomsselskaber i Københavnsområdet af Carlsbergfondet. JØP ejer herudover ni boligejendomme i Storkøbenhavn. Ejendommene giver afkast til medlemmernes pensioner, og investeringerne opretholder en mængde lejeboliger i København.

Når en lejer siger op og flytter ud af sin lejlighed, har JØP mulighed for at modernisere lejligheden, inden vi udlejer den igen. Hvis omkostningerne til moderniseringen overstiger et vist beløb, kan vi hæve huslejen, så den svarer til, hvad man ville betale for en tilsvarende lejlighed i samme kvarter og i samme stand. Altså fair markedsværdi. Sådan skaber vi afkast til medlemmernes pensioner, og samtidig opretholder JØPs investering i ejendommene attraktive lejelejligheder i København.