Skal pensionen ha’ et løft?

Hvis du vil forbedre din pension og få fradraget i år, så gå ind på Min pension senest 11. december.

 Du har flere muligheder for at forbedre din pension. Hvis du vil give din livsvarige pension et løft, kan du indskyde penge på din almindelige ordning i JØP og dermed forbedre alle dine dækninger. Vil du kun forbedre din alderspension, så vælg Supplerende alderspension. I 2015 kan du indskyde højst 47.600 kr. på den ene eller begge ordninger tilsammen.

 Er du mere til en opsparing, hvor restbeløb tilfalder efterladte, skal du vælge JØP Ratepension,  hvor pensionen udbetales over mindst 10 og højst 25 år. I 2015 kan du få skattefradrag for maksimalt 51.700 kr. på en ratepension.

Bestil senest 11. december

Det hele foregår på Min pension hvor du skal gå ind under ’Bestil Indbetalingskort’. Skriv beløbet, du vil indbetale, og vælg den pensionsordning, som du vil indbetale på. Så sender vi dig et indbetalingskort med posten eller til din netbank, hvis du er tilmeldt elektroniske indbetalingskort i din bank. Bestil et indbetalingskort senest 11. december.

Frist for indbetaling

30. december er sidste frist for at indbetale til os, hvis du vil have fradraget i år.