Sidste udkald for at få udbetalt din Supplerende engangsydelse med skatterabat

Er du fyldt 60 år, har sparet op til Supplerende engangsydelse og ønsker at få pengene udbetalt til den lave beskatning på 37,3 procent, skal du kontakte os senest 1. november 2015. Så sender vi dig et tilbud med en accepterklæring, som du skal returnere for at få pengene udbetalt. Det er vigtigt, at du kontakter os inden 1. november 2015, hvis du vil have ydelsen ud til den lave takst den 1. december 2015. Fra 2016 stiger skatteafgiften igen til 40 procent.

Du kan enten indsende en elektronisk blanket til ansøgning om Supplerende engangsydelse, som du finder på vores hjemmeside her, sende os en mail på joep@joep.dk, eller kontakte os telefonisk på 3818 8700.