Medlemmerne har valgt den nye bestyrelse i JØP

15,9 pct. af medlemmerne valgte i år at stemme til JØP’s bestyrelsesvalg. Det er en stigning på næsten 70 pct. i forhold til det forrige valg.

Medlemmernes store engagement glæder bestyrelsesformand i JØP Anders Eldrup:

”Bestyrelsen er medlemmernes talerør, og bestyrelsesvalget er et klart udtryk for, at vores medlemmer gerne vil engagere sig i deres pensionskasse. Det kan vi godt være tilfredse med.”

Både genvalg og nyvalg blandt kandidaterne
Af de otte kandidater, der stillede op til bestyrelsesvalget, blev Åse Kogbøll og Peter Løchte Jørgensen genvalgt, mens Helle Munk Ravnborg og Anders Ehlers Andersen er nye i bestyrelsen.

”Efter bestyrelsesvalget er mit fokus at få budt vores to nye bestyrelsesmedlemmer velkommen og samtidig tage afsked med de afgående medlemmer. Derefter glæder jeg mig til, at vi skal arbejde videre for at sikre den bedst mulige pensionskasse til vores medlemmer,” siger Anders Eldrup.

Medlemmerne har haft mulighed for at stemme i perioden 13. maj til og med 27. maj 2019.
Ernst & Young har kontrolleret stemmerne.

Følgende fire kandidater blev valgt:
Helle Munk Ravnborg, 4.753 stemmer (nyvalgt)
Åse Kogsbøll, 3.960 stemmer (genvalg)
Peter Løchte Jørgensen, 3.184 stemmer (genvalg)
Anders Ehlers Andersen, 3.084 stemmer (nyvalgt)

De øvrige opstillede kandidater fik følgende stemmeantal:
Morten Wig Harboe-Jepsen, 3.082 stemmer
John Charles Nordbo, 3.052 stemmer
Torben Huss, 2.988 stemmer
Jesper Rotvig Jensen, 1.419 stemmer

Bestyrelsen tiltræder med virkning fra dags dato og består af:
Anders Eldrup, formand
Sara Vergo, næstformand
Marianne Thyrring
Tina Aggerholm
Helle Munk Ravnborg
Åse Kogsbøll
Peter Løchte
Anders Ehlers

Om JØP’s bestyrelse
Pensionskassens bestyrelse sidder for en toårig periode og udgøres af en formand, næstformand og seks andre bestyrelsesmedlemmer.

Formanden, næstformanden og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af Djøf, mens ét uafhængigt medlem vælges direkte af generalforsamlingen.
De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt pensionskassens medlemmer.

I samarbejde med direktionen er bestyrelsen ansvarlig for den overordnede ledelse af JØP og sørger for, at pensionskassens formål opfyldes i overensstemmelse med lovgivningen samt JØP’s vedtægt og regulativer.